Ture i 2014


Vores turkalender er blevet opdateret med de første ture i 2014, og der er tale om de helt store fiskeeventyr!

Vi tager til Norge ved flere lejligheder efter henholdsvis skrei (stortorsk), helleflynder/havkat/rødspætte og storsej. Turene er ugelange med gode chancer for at fange virkeligt mange og store fisk. Der er ledige pladser på alle ture, så kontakt Jan i butikken hvis du vil med.

Desuden planlægger vi en tur efter de navnkundige maller i den spanske flod Ebro i september/oktober. Præcise datoer for turen til Spanien er ikke fastlagt endnu, men er du interesseret, så kontak Jan i forretningen.